Solen er ved at gå ned inde over Nordfyn, der er ikke en sky på
himmelen, inde på kysten lyser det modne korn op mellem de mørke
hegn, vi glider afsted mod Kerteminde.
I samme øjeblik vi passerer det sted, hvor vi skal dykke på næste
dag, kommer 3 marsvin op på siden af skibet. Et kort øjeblik tror
jeg, at jeg er ved Rødehavet, men så er der altså pludselig
en eller anden med rengøringsvanvid, der mener, at det er tid til at
vaske op! sådan cirka er det at sejle med Fulton.
Boede der bøller ?
Med tre gummibåde i riggen er sejlskibet Fulton et temmelig godt
udstyret dykkerskib, gummibåde er især vigtige på denne tur, da de fleste af de bopladser,
vi besøger, ligger på 24 m dybde. Da jeg aldrig rigtig har dykket på lægtvand før,
fik jeg på denne tur nogle af mine længste dyk overhovedet.
På Fynshoved, dykkede vi på en Ærtebølleboplads, der
ikke var rigtigt udforsket før, den lå på 2 m dybde og var
på størrelse med en halv fodboldbane. Imellem den spredte bevoksning
af ålegræs lå der flinteafslag, hassel kæppe, ildsteder
og en enkelt kerneøkse.
erer
Af mere specielle ting fandt jeg i al beskedenhed en hjortetakspren og en lille
hvæssesten, andre fandt hele hjorte-takker og trykstænger til at
kløve flinten med, det var et meget flot syn da dagens fangst blev lagt
ud på bordet Efter en dags meget spændende dykning med 80 min. dykning
på maks 2,5 m med deko i 20 sekunder på 30 cm.
For anker i sørøverbugten
Af andre spændende dyk kan jeg nævne Haderslev fjord, hvor vi opmålte
en lille bid af en pælespærring fra vikingetiden. Det var ren drengebogsstemning,
da vi ankrede op i en af fjordens snoninger helt omgivet af skov og marker,
vi fejrede det med at svinge os ud over vandet i et reb, og så give slip!
En spærring er kendetegnet ved, at en masse pæle er holdt sammen
med nogle brædder på tværs, hver disse glider op og ned af
stolperne alt efter vandstanden. Det var disse brædder især, vi
målte op, og da sigtbarheden var lidt over 4 cm, kunne det sagtens lade
sig gøre, hvis man bare bøjede næsen lidt til side. Alligevel
ganske sjovt at prøve, fx er det jo ret vigtigt at holde rede på
nord og syd ved den slags opgaver. Vel ombord igen satte vi kursen mod Fyn og
det for sejl herlig økologisk måde at bevæge sig på,
det kan også være god afslapning for ørene, hvis der da ikke
lige bliver holdt foredrag om landpejlingens lyksagligheder på dækket.
Perlefiskeri
Vi var i havn på så eksotiske lokaliteter som Rudkøbing, Marstal, Fåborg
m.fl. Egentligt skulle det være det samme, om man kom til en by i bil eller med båd,
men det var, som om jeg så disse sydfynske perler for første gang. Som regel har
disse økøbsteders havne været den vigtigste mulighed for kontakt med omverdenen,
og byens struktur er derfor indrette i forhold til havnen. I Rudkøbing blev vi vist
rundt af den lokale arkæolog, der selv var dykker. Vi endte på hans museum, hvor vi
så på, hvad vi måske ville finde senere. Byen kan virkelig anbefales, noget mere
nuttet skal man lede længe efter. Måske et helvede at bo i, men en drøm at besøge.
Det var ligeså meget for at komme ud at sejle som for at dykke, jeg havde
meldt mig til Fultontogtet. Begge dele blev virkelig gode oplevelser, ikke mindst fordi
der var så mange fine dykkere med og så var vejret jo perfekt.
Klubbens repræsentant på Fultontogt 95, Finn Hagen Madsen 17.10.95
PS. Da det er ret svært at tegne under vandet, vedlægger jeg nogle kig ind på
det sydfynske tegnet fra rælingen på Fulton.